
|
Årets julearrangement fandt sted den 8. december 2011 på Havarthigaarden. Efter middagen holdt vi den traditionelle juleauktion over de tæpper, som medlemmerne havde sat privat til salg. Se billederne fra julearrangementet her. Den 7. november 2011 holdt tæppeklubben et "åbent hus" arrangement og loppemarked i Zeichner & Wiinstedts butik, hvor gæster kunne hilse på foreningens medlemmer og høre om dens virke. Flere medlemmer havde medbragt interessante stykker, som de fortalte om, bl.a. en sjælden turkmensk khalyk. Se billederne fra arrangementet her. Auktionshuset Lauritz.com holdt i oktober 2011 en temaauktion over ældre og antikke orientalske tæpper. Foreningens medlemmer var inviteret til en eftersynsaften, hvor vi så på de cirka 50 tæpper, der var på auktion. Se billederne fra klubaftenen hos Lauritz.com her. Den 11. oktober 2011 holdt vi en medlemsaften om ICOC 12, hvor medlemmer, der besøgte konferencen i Stockholm, fortalte om ICOC. Der blev vist en lang række fotos fra ICOC udstillingerne og pre-touren til København og post-touren til Skt. Petersborg. Se de mange nye fotos fra ICOC 12 her. Den 9. september 2011 besøgte tæppeklubben sammen med vores søsterklub i Skåne tæppegrossisten Bargi AB i Malmø, hvor vi hørte om den moderne produktion af orientalske tæpper og fik en rundtur på det store lager, der også rummer enkelte gamle og antikke ting. Se billederne fra besøget hos Bargi i Malmø her. Den 12. internationale konference for orientalske tæpper, ICOC XII, fandt sted i Stockholm 16-19. juni 2011. Det var en enestående chance for at se nogle af verdens bedste forhandlere af orientalske tæpper udstille deres bedste antikke stykker. Senere kommer der endnu flere fotos fra ICOC her i fotogalleriet. Se billederne fra ICOC XII her. Et medlem har fundet en række gamle dias, formentlig fra 1980´erne, med fotos af bl.a. en samling af saltposer. Vi ved ikke hvem, der har taget billederne, eller hvem der ejer stykkerne. Så hvis du ved noget - eller måske ligefrem ejer et eller flere af de afbildede effekter, så lads os høre fra dig. Men under alle omstændigheder er der mange flotte ting, også selvom billedkvaliteten ikke er så høj. Se samlingen af de gamle fotos her. Karsten Harmann-Petersen har arbejdet som ingeniør i Iran og rejst meget i landet. Det har han holdt to interessante foredrag om i tæppeklubben i foråret 2011. Se et stort udvalg af Karsten Hartmann-Petersen egne spændende fotos fra sine rejser i tæppernes Iran. Forårets sidste arrangement i 2011 var anden del af Karsten Hartmann-Petersens beretning om sine rejser i Iran, og vi så på tæpper og tekstiler fra det sydvestlige Persien. Se billederne med de smukke sydvest Persiske tæpper her. Hallwylska museet i Stockholm er et tidligere privat herskabshjem, der nu er museum og rummer en kæmpe samling af kunstgenstande, herunder et halvt hundrede antikke orientalske tæpper. I dette fotoalbum er også fotos fra tæppehandleren JP Willborgs forretning i Stockholm, hvor der kan ses et par smukke antikke Senne kelims. Se billederne fra Stockholm her. Lauritz.com havde 16. marts 2011 inviteret tæppeklubben til en eftersynsaften i anledning af auktionshusets temaauktion over antikke og ældre orientalske tæpper. Medlemmerne fik lejlighed til at kigge grundigt på de store bunker af gamle tæpper. Se billederne fra klubaftenen hos Lauritz.com her. Antikke kinesiske tæpper og tekstiler var emnet for en klubaften 3. marts 2011, hvor Kina-eksperten Björn Gremner fra Antik West i Gøteborg fortalte om emnet. Medlemmer og gæster fik også lejlighed til at få vurderet andre kinesiske effekter af Björn Gremner, en af eksperterne fra svensk TV´s "Antikrundan". Se billeder fra den interessante Kina-aften her. Mange danske ingeniører arbejdede i 60´erne og 70´erne i Iran, og nogle blev interesserede i tæpper. Karsten Hartmann-Petersen, som arbejdede for Kampsax, fik interessen og øste af sin viden på et arrangemenet den 24. januar 2011, hvor vi så mange skønne knyttede tæpper og kelims. Se billederne fra arrangementet med Karsten Hartmann-Petersen her. På Busses Skole i Gentofte har vores medlem Ahmet Yolal i november og december 2010 vist sin samling af kurdiske tæpper og tekstiler. Læs mere om kurdernes tæpper på "bloggen". Se billederne fra udstillingen her. Årets julearrangement 2010 blev holdt 2. december på Havarthigården i Holte. Efter middagen var der som altid 'juleauktionen', denne gang med 51 tæpper, poser mv. og en stor stak bøger. Se billederne fra julearrangementet her. Den svenske tæppeforening AKREP har i samarbejde med Frölunda Kulturhus i Gøteborg arrangeret en enestående udstilling af 57 antikke kaukasiske tæpper. Medlemmer af tæppeklubben besøgte udstillingen 21. november 2010. Se billederne fra kaukaser-udstillingen her. Bakhtiarernes tæppekunst var emnet for en klubaften i september 2010, hvor vi først så filmen "People of The Wind" om Bakhtiar-nomadernes vandring over Zagros-bjergene, og derefter så på medlemmernes medbragte tæpper og tekstiler fra Bakhtiar-området. Se billederne fra Bakhtiar-aftenen her. Vores medlem Ahmet Yolal holdt i august 2010 en udstilling af sin samling af kurdiske tæpper på Roskilde Bibliotek. Udstillingen viste bredden af kurdernes tæppekunst fra saltposer til større tæpper. Læs mere om udstillingen under "bloggen". Se billederne fra den kurdiske udstilling her. Slidte tæpper bør ofte sættes i stand, hvis de er gamle eller antikke og bevaringsværdige. Vi præsenterer her tre kaukasiske tæpper, som var slidte "laser", men som efter kyndig reparation har genvundet fortidens pragt. Læs mere om reparation af tæpper under "artikler" på denne side og se også et tidligere fotoalbum nedenfor fra en klubaften om reparation af tæpper. Se billederne af de restaurerede tæpper før og efter istandsættelsen. Antikmessen i Helsingborg er en årlig tradition for både svenske og danske antikvitetshandlere. 180 udstillere deltog 29. juli - 1. august 2010 og vi kiggede på, hvad der blev tilbudt af tæpper og tekstiler. Se billederne fra antikmessen i Helsingborg her. Den svenske tæppeklub Mir-I-Bota fra Borås var i København den 17-18. april 2010 og besøgte bl.a. Galleri Abrash for at mødes med bestyrelsen for SOTK. Se billederne fra vores svenske venners besøg her. Tæpperne fra Hamadan området i Persien var emnet for en klubaften med Gino Mangione fra den skånske tæppeklub. Hamadan-tæpperne er både populære og udskældte, men især gamle og antikke Hamadanere er af stor interesse og mangfoldige. Se billederne fra Hamadan foredraget her "Antikviteter på Børsen" løb af stablen for 33. gang i marts 2010. I år var der ingen tæppehandlere med, men der var enkelte interessante tæpper og tekstiler, især fra Tibet og Kina. Se billederne fra "Antikviteter på Børsen her. Månedens tæppe: Her præsenterer vi interessante, sjældne, kuriøse eller "anderledes" tæpper og tekstiler. Vi håber, at medlemmerne vil diskutere disse under 'bloggen', hvor man kan komme med kommentarer. Se teksterne under de enkelte fotos for nærmere oplysninger. Se "månedens tæppe" her. Tæpperne fra Fars i sydvestpersien var emnet for en klubaften 25. februar 2010, særligt med fokus på Qashqai´erne. Se de mange billeder med bl.a. Qashqai tæpper her. I 2010 er der 25 år siden Selskabet for Orientalsk Tæppekunst blev stiftet. I den anledning samler vi i dette fotoalbum billeder fra de 25 år i det omfang medlemmerne kan bidrage. Foreløbig har vi fået 12 dias fra et arrangement i daværende formand Hans Elmbys forretning, hvor den internationale tæppeekspert Jon Thompson fortalte om turkmenske tæpper. Medlemmerne opfordres til at sende fotos og andet "historisk" materiale fra foreningens arrangementer til ja@taeppeklubben.dk. Se medlemmernes billeder her. Julearrangementet 2009 blev holdt på Havarthigaarden i Holte den 8. december hvor knapt 40 af foreningens medlemmer deltog. Efter julefrokosten var der auktion over de tæpper og bøger, som medlemmerne havde indleveret. Fotos: JAN ANDERSEN. Se billederne fra julearrangementet her. Kurdernes er verdens største folk uden eget land og er spredt i Iran, Tyrkiet og Irak. De har stolte traditioner med at væve og knytte tæpper og tekstiler. Den 23. november 2009 holdt tæppeklubben et arrangement om kurdernes tæpper, hvor Martin Melchior fortalte om kurdernes historie og medlemmerne havde medbragt en række eksempler på kurdernes tæppekunst. Se billederne fra den kurdiske aften her. Julearrangementet tirsdag den 8. december 2009 på Havarthigaarden i Holte byder traditionen tro på en auktion over tæpper mv. indleveret af medlemmerne. Du kan gå på eftersyn her på siden og se de udbudte tæpper med beskrivelse og vurdering. Enkelte effekter kan tilkomme senere og først ses på selve dagen. Se billederne af effekter til juleauktionen her. ARTS - Antique Rugs & Textile Show - blev holdt i San Francisco i oktober 2009 som et samarbejde mellem 35 internationale forhandlere og Jozan Magazine. Show´et bød på en række fantastiske tæpper og textiler. Se fotos fra showet her og meget mere på www.jozan.net. Billederne er venligst stillet til rådighed af Jozan Magazine. Se billederne fra ARTS her. Antikmessen i København blev i 2009 afholdt i Bella Centeret med 70 udstillere. Tæppeklubbens fotograf så på udvalget af gamle og antikke tæpper og tekstiler, men udvalget var ikke stort hos antikhandlerne. Der deltog ingen tæppehandlere i år bortset fra en på konservator-standen. Se billeder fra antikmessen i Bella Centeret her. Foto: Jan Andersen. Anatolsk aften den 22. oktober 2009 blev holdt hos Wiinstedt, hvor Kerstin Svensson fra Malmø fortalte om sin seneste rejse til tæppehandlerne i Istanbul og om tæppernes vej til Europa, bl.a via Silkevejen. Se billederne fra den anatolske aften her. Foto: Jan Andersen Kun én gang om året, i efterårsferien, kan publikum se de syv enestående orientalske tæpper, som har været i Kongehusets eje siden det 17.århundrede. Tæppeklubben besøgte Rosenborg Slot 15. oktober 2009 for at se tæpperne. Se billederne fra Rosenborg Slot her. Foto: Jan Andersen. Vi har kigget i billedarkivet og fundet en del fotos fra aktiviteterne i tæppeklubben de senere år, som ikke tidligere har været offentliggjort. Det er bl.a. fotos fra før, vi fik hjemmesiden i efteråret 2006. Fra årene i tæppeklubben: Se billederne hér. Foto: Jan Andersen. Davids Samling i København rummer blandt meget andet en samling sjældne tekstiler. Tæppeklubben besøgte 5. september 2009 det genåbnede museum efter udvidelsen. Davids Samling: Se billederne her. Foto: Jan Andersen. De turkmenske stammer og deres tekstilproduktion var emnet for Søren Neergaards foredrag den 28. april 2009 på Havarthigaarden. Medlemmerne havde medbragt et stort udvalg af turkmenske tæpper og tekstiler. FOTOS: JAN ANDERSEN. De turkmenske stammer: Se billederne hér. Antikke anatolske og skånske tekstiler var emnerne, da vi 21. marts 09 mødtes i Wiinstedst tæppeforretning på Østerbro. Sonny Berntsson og Lasse Randling fra vores svenske søsterklub AKREP holdt foredrag om de to emner og viste en række fantastiske eksempler på tekstilkunsten i det centrale Anatolien for flere hundrede år siden og tekstilkunsten i Skåne i 1800-tallet. Se de to gallerier med fotos ved at klikke på links herunder. FOTOS: JAN ANDERSEN Anatolske: Se billederne hér. Skånske: Se billlederne hér. Tæpper og andre tekstiler fra Baluch´erne i det østlige Iran og vestlige Afghanistan har deres typiske præg, blandt andet teknik og farveholdning, men de er samtidigt meget kunstnerisk varierede. Baluch var emnet for vores klubaften den 12. februar 2009 på Havarthigaarden i Holte. Persiske Isfahan var emnet for en klubaften den 25. september 2008 på Havarthigaarden, hvor Helge Werner holdt foredrag om disse værkstedstæpper, som er af høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet. Se billederne fra Isfahan-aftenen hér. Gamle og antikke tæpper bærer næsten altid præg af slid og skader. Hvad kan der gøres og hvad kan betale sig ? Antikke nomade textiler fra Anatolien - udstilling på Svaneholms Slot. Tæppeklubben holdt generalforsamling den 8. maj 2008 på Havarthigården i Holte og herefter så eller genså medlemmerne DR-udsendelsen "Kvit eller Dobbelt" fra 3. februar 1990, hvor vores mangeårige medlem Ilse Andersen deltog i emnet "Orientalske tæpper". Formand Søren Nissen havde i samarbejde med Yonus Caglak lavet vores egen "Kvit eller Dobbelt", hvor medlemmerne selv skulle svare på spørgsmålene, før vi hørte Ilse Andersens svar i udsendelsen. Tæppeklubben havde inviteret svenskeren, Thomas Birath, der har arbejdet for UNHCR i Kaukasus til at holde foredraget "På tæppejagt i Kaukasus". Som han sagde, er det faktisk nemmere i dag at finde kaukasere i Europa end i Kaukasus, fordi stort set alle de gode, antikke tæpper er eksporteret til Vesten. Se refeat fra Biraths foredrag under "artikler". Medlemmerne og Birath havde medbragt en række flotte stykker. Se slideshowet Årets julearrangement for medlemmerne blev holdt den 3. december 2007, hvor størstedelen af foreningens medlemmer deltog. Formand Søren Nissen bød især velkommen til en række nye medlemmer, der har meldt sig ind i årets løb. Vi håber, at endnu flere bliver interesserede i den orientalske tæppekunst og melder sig ind i vores forening. Efter en dejlig middag blev årets juleauktion afviklet, hvor medlemmerne i år havde indleveret 54 tæpper og andre tekstiler samt en del bøger og magasiner. Fotos: JAN ANDERSEN Se klubbens besøg på Kunstindustrimuseet ved at Svenskeren Jan-Inge Bengtsson holdt foredrag i klubben om afghanske tæpper og viste sin samling af repræsentative afghanske tæpper, både gamle og nyere. Se artikel om hans foredrag under "artikler" og se slideshowet her >> Her er to nye slide-shows med fotos fra to af tæppeklubbens arrangementer i 2007. Det andet slide-show er fra vores lærerige kelim-aften med en "workshop" med 15 kelims af vidt forskellig alder og oprindelse, hvor medlemmerne skulle vurdere tæppernes oprindelsesland, type og alder. Derefter blev vist en række smukke kelims ejet af tæppeklubbens medlemmer. Se slideshowet "En aften med kelims" >> Foreningens medlemmer har bidraget til dette flotte og interessante billedgalleri, med egne fotos af orientalske tæpper, Turkmenske teltbånd, ensier mm. Det første slideshow er fra foreningens aften om turkmenske teltbånd og ensier Det følgende fotogalleri er fra foreningens
Her viser vi et slideshow med eksempler på ældre og antikke orientalske tæpper, både knyttede tæpper og kelims, fra de traditionelle tæppelande som Persien (Iran), Caucasus og Tyrkiet. Navnene på tæpperne hentyder til de områder, byer eller nomadestammer, som har vævet tæpperne.
Årets traditionelle julemiddag og ”auktion” blev holdt den 7. december 2006, hvor 40 medlemmer deltog. Efter en god middag blev 55 af medlemmernes private tæpper, poser og andre tekstiler udbudt sammen med 33 bøger og tidsskrifter. Handlen gik lystigt og der blev gjort mange gode køb. |
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||